MINE FARFÆDRE FIK INGEN BØRN
DNA-slægtsforskning uden baggrundsviden om DNA
MIN NYE FARFAR
Som en konsekvens af mit arbejde med DNA og slægtsforskning, har jeg måt-tet erkende, at min elskede farfar, Julius P. Olsen ikke var mit biologisk ophav.
Det var i stedet min farmors klassekammerat fra skoletiden, Vilfred Andersen. Mit arbejde med at bevise dette er et af eksemplerne, der er med i foredraget.
Foto: Sidende til højre: Wilfred og min far - Cykeltur i Skotland.
DNA-SLÆGTSFORSKNING ER 1% DNA
OG 99% KLASSISK SLÆGTSFORSKNING
Lad dig IKKE stresse af begreber som cM (centimorgan), mitokondrier, sekvenser og triangulering.
Du skal blot kunne to ting for at lykkes med DNA-slægtsforskning:
Du skal kunne lave ganske almindelig, klassisk slægtsforskning samt kende forskel på store og små tal.
Dine match er som udgangspunkt sorterede efter størrelse, og dermed også sorteret i forhold til, hvem du bør være nærmest beslægtet med, så glem alt om cM og alle de andre tal. Begynd i toppen og arbejd dig ned gennem listen fra mest fælles DNA til mindst fælles DNA.
Ved hvert DNA-match klikker man på enten "Tjek DNA-match" eller blot på "Se træ" - opgaven er nu, at lede efter aner i matchets træ, som man genkender fra sin egen slægt.
Det er hér, at klassisk slægtsforskning får sin ret: Ofte er matchenes træer blot angivet i få led eller angivet <privat>, og i de tilfælde må man selv udvide slægtstræerne på vegne af sine DNA-match - eller skrive til administratorerne af DNA-matchene via funktionen "Kontakt".
I det viste tilfælde ovenfor var jeg dog heldig: Ida og Niels Peter Rømer var min farmors morforældre.
Ida Cecilie Caroline Willadsen
Emmy Christensen
Gurli Herfang
Lasse Olsen
Peter Olsen
Søskende
Kusiner i 1. led
Fætre i 2. led
Fætter/kusine i 3. led
Ingeborg Christensen
Grethe Jæger
John Ivan Hansen
Christina
Okay, jeg overgiver mig: Det kan være praktisk at forstå de amerikanske begreber for slægtskab. MyHeritage vurderede ud fra mængden af fælles DNA, at Christina var min kusine i 3. - 5. led. I oversigten ovenfor er relationer skrevet ind.
Har man fælles bedsteforældre er man fætre/kusiner i 1. led.
Har man fælles oldeforældre er man fætre/kusiner i 2. led.
Har man fælles tipoldeforældre er man fætre/kusiner i 3. led.
Har man fælles 2 x tipoldeforældre er man fætre/kusiner i 4. led.
Har man fælles 3 x tipoldeforældre er man fætre/kusiner i 5. led.
Jeg fandt Christinas og mine fælles aner blandt vores topoldeforældre, men teoretisk kunne det have været både et og to led fjernere, vi var beslægtede. Jo længere bagud, du har styr på din egen slægt (og deres efterslægt), jo lettere bliver det, at finde dine og dine DNA-match' fælles aner.
Forskudte generationer: Nogle gange tilføjer man i de amerikanske begreber for slægskab "forskudte generationer".
I oversigten ovenfor er "Gurli Herfang" og "Grethe Jæger" kusiner i 1. led.
Gurli og Grethes søn John er "fætter/kusine i 1. led forskudt 1 genetaion" (John er 1. generation efter fætter/kusine-ledet).
Gurli og Grehtes sønnedatter Christina er "kusiner i 1. led forskudt 2 generationer" (Christina er 2. generation efter f/k-ledet).
Prøv om du kan tænkte dig til relationen mellem min far og Christina. Når du tror, du har svaret, så markér den sorte sætning nedenfor og se, hvad jeg mener, de er.
Christina og min far er fætter/kusine i 2. led forskudt 1 generation.
Noter og mærkater: Jeg anbefaler, at man dokumenterer sine relationer to steder - dels som en ny note (find taleboble-ikonet) og dels med et mærkat (sæt flueben i den tomme firkant).
En note, der fortæller, hvordan DNA-matchet relaterer til ens egne aner er en stor hjælp ved "fælles DNA-matches" både under "Tjek DNA-matches" og "AutoGruppering".
Mærkatet har sin styrke ved filtrering af match, og derudover vises valgte mærkater ud for matchet med en farvet cirkel.
Holder man lidt struktur i farvevalgene, hjælper mærkaterne med at give et overblik over relationerne. Jeg anbefaler, at man opretter et mærkat for hver af sine fire bedsteforældre - så man hurtigt kan se, om et match hører til på farfars eller mormors gren af slægten.
Man kan også vælge at lave mærkater for de nærmeste fælles aner (som 23. Ida Willadsen i eksemplet til højre) eller for en geografisk egn, hvor slægten boede (fx Slægten i Skåne).
Det jeg nu ved er: Jeg og Christina deler identiske brudstykker af arvemasse nedarvet fra Ida Willadsen* og dermed er de mellemliggende slægtsled også bekræftede.
Hvis man samtidig antager, at der aldrig er tvivl om, hvem den rigtige mor er, kan man tilføje Idas mødrene linje til aner, der er bekræftede via DNA.
2. Lasse Olsen (1947-)
└ 5. Gurli Herfang (1907-1983)
└ 11. Emmy Cecilie Caroline Kristiane Christensen (1880-1962)
└ 23. Ida Cecilie Caroline Willadsen (1859-1925)
└ 47. Emilie Lundberg (1832-1887)
└ 95. Anna Greta Berggren (1792-1874)
└ 191. Magdalena Berg (1772-)
└ 282. Maria Lundqvist (1737-1795).
Ved blot at tjekke slægtstræet fra et match i den øverste del af min liste, fik jeg bekræftet at være blodsbeslægtet med min far og hans mødrene linje.
Via DNA-slægtsforskning er det påvist, at jeg bærer brudstykker af denne kvindes arvemasse.*
* Berigtigelse: I teorien kan al den arvemasse, Christina og jeg har fælles, være nedarvet fra den mand, der var far til
vores oldemødre, Emmy og Ingeborg, mens Idas arvemasse med tiden er udvandet og forsvundet ud af vores slægter.
DNA-MATCH UDEN ANE-MATCH
Er der ubekræftede huller i anetavlen …
I aneviften ovenfor er aner, der er bekræftet via DNA, farve-lagte, og her ses tydeligt, at min farfar og alle hans aner mangler bekræftelse; det samme gælder for min farmors far og hans aner.
… så søg efter match med fælles stamforældre
Hvis barnefader var ukendt - eller forkert anført - vil man for-modentlig have en række match, der indbyrdes har en fælles stammoder, dog uden at man selv kan placere denne stam-moder i ens eget stamtræ.
Både FamilyTreeDNA og MyHeritage har værktøjer, der kan hjælpe med at finde grupper af match, der er indbyrdes beslægtede.
Hos MyHeritage kaldes værktøjet Auto Gruppering.
UKENDTE BARNEFÆDRE ER OGSÅ 1% DNA
OG 99% KLASSISK SLÆGTSFORSKNING
Stammødre og -fædre …
Arbejdet med at finde en stammoder for en gruppe af match er helt og aldeles klassisk slægtsforskning, hvor man holder de forskellige slægtstræer op mod hinanden og ofte selv udbygger slægtstræerne, indtil man finder netop den kvinde (eller mand), som er gruppens fælles ophav og årsagen til, at de deler DNA indbyrdes.
… og deres efterslægt
En gruppe af mine uplacérbare match havde rødder på Djurs-land, og mange af matchene havde Rasmus Pedersen Rusk i deres slægtstræer. Med Rasmus som stamfader fandt jeg efterfølgende hans nærmeste efterslægt, der i de første tre led bestod af 6 børn, 12 børnebørn og 30+ oldebørn.
En anden gruppen af uplacérbare match havde alle aner på Amager med Sidse Mikkelsen som stammoder, og hendes nærmeste efterslægt bestod af 5 børn, 12 børnebørn og 20+ oldebørn. Tålmodighed er en dyd!
Fra sandsynlighed til sikkerhed
I princippet kunne en hver af de mandlige efterkommere, der endnu levede, da min far blev undfanget, være den biologiske barnefader, men jeg var så heldig, at en af Rasmus Rusks sønnesønner, Anton, flyttede til København og blev gift med en af Sidse Mikkelsens døtre, Gertrud, og sammen fik de fire børn: Cornelius, Else, Axel og Aage.
De tre sønner kunne alle være min fars far - de var dog hen-holdsvis 23, 17 og 15 år ældre end min farmor - mens der blandt Anton og Gertruds børnebørn var tre drenge, der alle jævnaldrende var med min farmor: Cornelius' søn Wilfred og Elses sønner Mikael og Edvard.
Da det viste sig, at jeg også delte DNA med efterkommere af Wilfreds mors aner, var der blot én mulig barnefader: Wilfred Andersen, der i øvrigt var klassekammerat med min farmor, da de gik i De forenede Kirkeskoler i årene 1919-1923.
KAN DET VIRKELIGT IKKE VÆRE ANDRE?
Næ, jævnfør folketællingen fra 1940 var Wilfred Cornelius og Augustas eneste barn, og det er på trods af intensiv søgning ikke lyk-kedes at finde andre mænd, der kan have videregivet arvemasse fra samme tre grupper af forfædre, som vist i aneviften ovenfor.