NÅR DEN RØDE HANE GALEDE
BRANDHJÆLP PÅ LANDET
Ansøgninger om brandstødbreve
De originale brandbreve finder vi næppe, men ansøgninger om brandbreve kan man ofte finde hos den udstedende øvrighed (amtmanden, byfogeden etc.).
I 1847 nedbrændte Ane Kirstine Hansdatters hus. I ansøgningen om et brand-brev kan man læse, hvordan hun selv var borte i høsttjeneste, da branden brød ud ved middagstid, og at hendes tre børn blev reddet ud af huset af en nabo.
Illustrationen til højre er en opfølgende ansøgning fra herredsfogeden, der be'r om, at Ane Kirstines brandbrev må blive fornyet endnu 4 a 6 uger, idet hun i den seks-ugers periode, hvor det oprindelige brandbrev var gyldigt, sjældent havde lejlighed til at benytte det, da hun ved naboers hjælp fik opført en ny bolig og i den forbindelse ofte var nødt til selv at være tilstede.
Endnu i 1847 var byggehjælp til den uassurerede almindelig praksis på landet.
Hjælp til genopførelse af boligen
Til venstre ses et udsnit af Lars Dinesens ungdomsminder trykt i Lolland-Falsters Folketidende i 1913. Han beskriver på glimrende vis, hvordan brand-hjælp fungerede på landet i tiden både før og efter brandforsikringer. Ved „Herremandens Hjælp med Tømmer og Bymændendes og i det hele Byfolkets Hjælp“ blev en ny bolig opført til den skadelidte.
Økonomisk støtte
Et var boligen, noget andet var indboet, som også gik tabt ved en ildebrand. Løsningen på det problem omtalte Lars også: „Under saadanne Forhold kunde Øvrigheden udstede et saakaldet Bredstedbrev, som gav den skadlidte Adkomst til med dette i Lommen indenfor en vis Begrænsning at henvende sig til Egnens Beboere om Byggehjælp“.
At brandstødbreve (brandbreve) er gammel skik ses af Vester Egede kirkebog, hvor man tilbage i midten af 1600-tallet finder anført utallige eksempler på, at fattig mænd har søgt almisser grundet ildebrand, og at disse har medbragt "godt brev".
BRANDHJÆLP I KØBENHAVN OG KØBSTÆDERNE
Hjælp fra gilde- og lavsbrødre samt naboer og menighed
Fra middelalderen kendes skråer for gilder og lav, hvoraf det fremgår, at medlem-merne var pligtige at hjælpe hinanden.
Christoffer af Bayern påbød i 1440'erne, at hvis man fik nedrevet sit hus for at stoppe ildebrands spredning, skulle "alle de, som fore Ilden bor, gøre ham skadeløs, som Foged, Borgmestre og Raad tykker skelligt være".
Dertil kom i renæssancen et påbud om brandtavler i kirkerne til indsamling af bidrag i til de, der kom til skade i forbindelse med brandslukning.
Med andre ord: Såvel skadelidte husejere, naboer og brandfolk fik med tiden understøttelse ved ildebrand.
To-binds-værket "Danmarks Gilde- og Lavsskraaer" kan findes på Slægts-forskernes Bibliotek
Københavns brand i 1728
1731 - Københavns Brandforsikring
Over fire dage i november 1728 nedbrændte ¼ af hoved-staden - mere end1.600 bygninger gik op i røg.
Ved genopbygningen dikteredes nye, dyre bygningskrav, og samtidigt var kapitaludlånere skeptiske: Turde man udlåne til noget, der kunne forsvinde igen henover natten?
Med stiftelsen af Københavns Brandforsikring kunne man med en forsikring garantere tilbagebetaling af kapitalen.
1761 - Købstædernes Brandforsikring
Efter 30 år med forsikringer i hovedstaden, udbredte man idéen til Købstæderne. Landbygninger kunne optages under købstædernes forsikringsselskaber.
1792 - Den alm. Brandforsikring for Landbygninger
Landboer mistroede købstædernes borgere - og omvendt - og efterhånden som behovet voksede stiftedes et selv-stændigt selskab til forsikring af landbygningerne.
"F" før "T" - når du slår op i brandforsikringernes arkivalier
Forsikringsprotokollerne
Fungerer som bygnings- og navneregister.
Herfra er der henvisning med taksationsnummer eller -dato til taksationsprotokollerne.
Strukturen er oftest geografisk opdelt i
Amt > Herred > Sogn > Ejerlav
Taksationsprotokollerne
Indeholder beskrivelser af de forsikrede bygninger.
Ejendomme er indrørt i rækkefølge, som de er takserede. Uden dato eller taksationsnummer er det lidt som at lede efter en artikel i en avis uden dato og sidetal.
Læsenøgle til forsikringsprotokollen
Forsikringsnummeret 113-8 er "landsby nr. 113 i Års Herred, ejendom nr. 8"
Nr. i taksationsprotokollen (466, 592 og 599) er hverken folio- eller sidetal, men sagsnumre.
I taksationsprotokollerne står disse tal oftest uden i margin eller øverst ved hver taksation.
Ellers oplyses, at der er tale om en hus på Krogstrup Mark. Beboeren er Mads Nielsen, som i første omgang blev noteret til ejer (som så er streget ud), men senere rettet til fæster til Mølgård.
Om byningerne oplyses ud for taksationsnummer 466, at der var tale om et hus med gavle i øst og vest, takseret til 300 rigsdaler - der er så tilføjet: "juli 1850 totalt afbrændt" (hvilket man kort kan læse om ved taksation nr. 592.
Et nyt stuehus i nord og en sidebygning i øst blev så opført og takseret under nummer 599.
