FORFÆDRENES BOLIGER
- kilder der beretter om bygningerne og deres indretning
SYNS- OG TAKSATIONSFORRETNINGER
Når en fæster/ejer afløser en anden på en ejendom, vil der ofte være blevet foretaget en besigtigelse af ejendommen.
Det samme, når en ejendom er blevet (gen-)forsikret.
Den 30 Januar 1845. Vielsted Mark, Ranshuset, fæster Unge Lars Hansen.
A) Stuehuus, Øster og Vester, 26½ Alen langt, 10 fag, deraf var de 3 fag til Dagligstue og Sye Kammer 9½ Alen brede og de øvrige 7 Fag 7¾ Alen breed. Egeunder, Fyrre og Blandingsovertømmer, klinede Vægge og de anførte 3 Fag til nordre Side, murede med en Heel raae Steen. Straatag med dukkede Gavle. 1 Fag Vognhuus, 2 Fag Stue og Kammer, 1 Fag Kiøkken, 3 Fag Stue og Kammer, 2 Fag Loe, 1 Fag Stald. Med en Skorsteen, Bagerovn, Loft over 6 Fag, 9½ Fag Vinduer og 7 Dørre. Taxerede de 6 Fag Stuehuus a 36 Rd er 216 Rd og de 4 Fag Ledhuus a 20 Rd er 80 Rd, i alt 300 Rd. Forhen 10 Fag for 400 Rd.
B) En Sidebygning, Øster med Gavl i Syd, 5 Alen lang, 2 Fag, 5½ Alen breed, Blandingsunder og overtømmer. Til Stald, med en Dør. A Fag 12 Rd, 20 Rd. Ej forhen forsikkeret, Summa 320 Rd.
De forsikkrede Stæder forsvarlige for Ildsfare. [Sorø, Alsted, Brandtaxationsprotokol E, AO-130]
Kilder til synsforretninger og brøstfæld ved skifte af fæstere kan findes i godsarkiverne, fx via familysearch.org.
Brandforsikringsarkivalier for landbygninger hører under branddirektoraterne og kan fx findes via ao.salldata.dk.
Begynd i forsikringsprotokollen (find amt, herred, sogn, ejerlav, bolig), hvor du finder enten et nummer eller en dato,
der henviser til taksationsprotokollen ("F" før "T").
BEBOER
Fra kirkebøger, folketællinger og lægdsruller får vi et billede af antaller af beboere i en bolig.
Sammenhold boligarealet med antallet af beboere over tid.
HUSK! Tjek i de originale folketællinger om der er indsiddere i boligen.
INDRETNING
I skifterne finder vi ejendom-mens inventar oplistet fra rum til rum, når en person dør.
Forsøg at placére de nævnte ejendele i de forskellige rum.
Find eventuelt malerier,
der kan vise samtidens boligindretning.
MATERIALER
Smalle fag og egetræ til både under- og overtømmer er tegn på velstand.
Læg mærke til loft, gulv, døre, vinduer etc.
Hvis ting ikke nævnes:
intet komfur = åbent ildsted
intet breddegulv = ler/pigsten
Efter pausen
DE ANDRE KILDER
Mest interessant i forhold til bygninger er matrikelkortene fra 1800-tallets begyndelse, hvor gården og huse oftest er indtegnede som de var - og hvor fæsternes navne var angivet.
Men hvis du nu lige står og ønsker at finde ud af, på hvilken matrikel dine forfædre boede i 1840'erne, så find sogne- og hartkorns-protokollerne under fanebladet "protokoller".
De høje- og lave målebordsblade fra hhv. 1862-1899 og 1900-1971 indeholder bygninger tegnet korrekt - og giver en fornemmelse af antallet af længer, sidebygninger og udhuse.
Man kan også vælge luftfoto fra 1954 som baggrundskort og dertil se et utal af luftfoto af gårde og huse i hele landet. Man kan fx blive overrasket over, at en gård man kender tidligere havde både vandhul og parkanlæg, som i dag begge dele er forsvundet.
På dingeo.dk er der skråfoto (fra nyere tid) af boliger, men vigtigst af alt også en oversigt over eventuelle digitaliserede byggesager - og derfra link til enten weblager.dk eller filarkiv.dk, hvor byggesagerne ligger.
Arkiv.dk er lokalarkivernes fælles søgeside, hvor man kan være heldig at finde billeder af både bygninger set udefra og familiefoto, hvor man ser stuernes indretning.
Både på dingeo.dk og på ois.dk kan man se byggeåret for en bolig, men er der tale om en gård med et stuehus og flere øvrige bygninger, er det lettere at se de individuelle bygningers byggeår på ois.dk
Er bygningen så gammel, at det er den samme, som ens forfædre beboede, så er det ofte turen værd, at tage på besøg og spørge om lov til at se og fotografere ejendommen såvel udefra som indenfor.