OG INDTASTNINGSPROJEKTER
Som slægtsforsker skal man ofte søge bredt over sogne og tid, fx når man forsøger at finde vielser og afdøde - og hvem har haft tid til at tjekke alle mandlige aner én for én, om han blev udlagt som barnefader i nabosogne? - og kan man finde skifter efter forældre eller ægtefæller, når man ikke kender deres navne?
Her kan afskrevne kilder være en stor hjælp! Med eksempler vises, hvordan afskrevne kilder kan benyttes til at finde fjerne slægtninge både i tid og sted. Foredraget afsluttes med eksempler på indtastningsprojekter, hvor vi alle kan hjælpe ved at gøre endnu flere kilder søgbare.
EKSEMPLER PÅ AFSKRIFTER
som rå tekst og i form af databaser
BREJL, AURELIA CLEMONS & ALLE DE ANDRE
Henrich Ebbesen, sædedegn i Staby frem til 1699. I 1683 havde han to køer, fire får og et svin - og en hustru, hvis navn ikke kendes. I 1688 var han fæster af degnebolet med hartkorn 2-1-1-2, der ejedes af baron Høgs arvinger.
Måske bror til Johan Ebbesen Sachs, student fra Ribe 1646 og sognepræst i Tim-Madum 1652-1660; og til Christen Ebbesen, der var degn i Tim 1663-1721.
Bemærk, Aurelia var amerikaner, og derfor er æ=ae, ø=o, å=aa. Bemærk også, at Aurelia benytter forkortelser Rasmusdatter= Rasmusdtr; Borregaard= Borregrd. Tegnet '=' betyder 'gift med'.
Forsøg først med historiske staveformer "Anne" = "Ane", "Vielsted" = "Wielsted".
Vi udnytter her, at kvinders ægtemænd ofte nævnes i skifter, og at Google kan finde ægtepar, når den afskrevne kilde, som fx hos Brejl og Clemons, ligger i rå tekst på nettet. Hos Brejl skulle jeg have søgt "Anne Rasmusdatter g.m. Hans Hansen".
Google ved hvor de er!
Fordele ved afskrifter af kirkebøger er blandt andre:
- hurtigt overblik over fødte børn, herunder tjek om der er andre med samme navn
- hurtigt at tjekke om en mand blev udlagt som barnefader i nabosogne
- du slipper for at læse 20 - 30 år i kirkebogen for at finde dødsfald
DE SJÆLDNE AFSKRIFTER
FX KONGEBREVE HOS KURT KERMIT
Dét skal du hjem og prøve!
Dét skal du hjem og prøve!
INDTASTNINGSPROJEKTER
DanishFamilySearch og Københavns Stadsarkiv
INDTASTNINGSPROJEKTER
Danske Slægtsforskere Odense og Lokalarkiverne
Indtastning sker i et regneark. Efter indtastning sender man regnearket til DS Odense.
Ud over at indtaste protokoller, kan man også indtaste skifteuddrag. Skifteuddrag indtastes i et langt tekst-dokument på denne måde:
Maren Christensdatter, Storbjerggaard, Nees, 20-06-1783, I-221
~ Peder Jensen, Bieregaard
Karen Pedersdatter 16
Ane Kirstine Pedersdatter 12
Ane Marie Pedersdatter 8
Bror/brødre: Niels Munksgaard, Gørding
Man kan vælge at lave uddrag på alle eller på måske 10-15 personer fra protokollen.
Alle grundoplysningerne og linket til skifteproto-kollen stammer fra indtastning af protokollen.
Derudover kommer skifteuddraget ind i boksen øverst til højre, hvis nogen har lavet skifteuddrag til os.
Det foregår på samme måde, man kan indtaste fangeprotokoller, f.eks. fra lokale arresthuse, eller fra Viborg Tugthus.
Efter indlæsning af protokollen matcher vi fangerne sammen og finder ud af, som de har siddet inde flere gange i andre arrester eller fængsler.
Vi har lige for tiden en gotisk læsekreds til at transskribere domme fra Odense Tugthus. Faktisk sidder der et par jyder et sted i Vejle-området og hygger sig med det også.
Eksempel: Carl Vitus Berg fra Holstebro.
Copyright © 2002 - 2022 | Alle rettigheder forbeholdes