SLÆGTSHISTORISKE FOREDRAG
Her er en oversigt over mine slægtshistoriske foredrag. Finder du ikke det tema, jeres forening søger,
så skriv gerne og spørg, om jeg kan holde foredraget alligevel - jeg elsker at sætte mig ind i nye områder.
NÅR DEN RØDE HANE GALEDE
Efter et historisk tilbageblik til tiden før brandforsikringer, vises hvor vi finder brandforsikringens arkivalier samt hvordan disse typisk er strukturerede og kan anvendes af slægtsforskere til at danne et indtryk af familiens og egnens boliger. Undervejs i foredraget krydres fortællingen med beretninger fra gamle brandbreve og forhørsprotokoller.
LÆGDSRULLER
Størstedelen af den mandlige befolkning født efter 1754 kan findes i lægdsrullerne, og dér kan vi lære, hvor de blev født og hvem deres far var. Hvis de flyttede eller helbredet skrantede nævnes dette også; og så får vi naturligvis oplysninger om deres militærtjeneste. Via konkrete opslag vises, hvordan man følger en mand i rullerne, samt hvor man finder de gode hjælpemidler.
AFSKREVNE KILDER OG INDTASTNINGSPROJEKTER
Ud fra konkrete eksempler vises bl.a. hvordan man kan benyttet afskrevne kilder til at finde skifter efter aners forældre uden at kende forældrenes navne, samt hvordan man med CTRL+F kan søge i en kirkebog skrevet med gotisk skrift. Der vises også eksempler på indtastningsprojekter, hvor vi alle kan hjælpe ved at gøre endnu flere kilder søgbare.
MINE FARFÆDRE FIK INGEN BØRN
Slægtsforsker Peter Olsen viser, hvordan en DNA-test kan anvendes til slægtsforskning, uden man behøver at forstå DNA'ets tal og begreber. Desuden vises hvordan Peter konkluderede, at hans farfar ikke var hans fars biologiske far, samt hvordan han fandt den rigtige barnefader. Undervejs vises eksempler fra FamilyTreeDNA, MyHeritage og DNAPainter.
SELVMORD OG ANDRE ULYKKELIGE DØDSFALD
Ledvogterens Ane Petrea blev blot 8½ år gammel, og Trine hængte sig efter 7 års ægteskab med Thomas; men hvor finder vi mere om dødsårsager og bevæggrunde for selvmord? I dette foredrag viser hvordan dødsattester, politirapporter, avisartikler samt arkivalier indsamlet af Statens Statistiske Bureau kan bidrage med oplysninger, når forfædrene døde af unaturlige årsager.
EJENDOMSHISTORIE
Slægtsforsker Peter Olsen følger et midtsjællandsk husmandssted fra udskiftningen i 1790'erne til nedlæggelse af matriklen i begyndelsen af 1900-tallet. Kilderne, der anvendes til at beskrive boligens indre og ydre, er blandt andre godsarkivets arkivalier, brandforsikringer, synsforretninger, fæstebreve, matrikelkort samt skifter.
REALREGISTRE OG SKØDE-/PANTE-PROTOKOLLER
Med udgangspunkt i gården Skovgård ved Ulfborg gennemgår slægtsforsker Peter Olsen brugen af realregistre og skøde-/panteprotokoller, når gården følges fra 1920’erne tilbage til 1790'erne, hvor gården overgik fra fæste til selveje. Hvem ejede gården og hvilke hæftelser og servitutter var knyttet til ejendommen?
PÅ HVILKEN MATRIKEL?
Mange slægtsforskere har nysgerrigt spurgt sig selv: Hvor boede mine aner? - altså ikke blot i hvilken landsby, men konkrekt på hvilken gård eller i hvilket hus boede de? - og hvilken postadresse har ejendomme i dag? I dette foredrag vises hvilke kilder, der kan anvende til at finde de ejendomme, familien beboede i 1800-tallet - uanset som de var gårdfolk, husmænd eller indsiddere.